Trance healing

Universel livsenergi til naturlig helbredelse
Trance healing er universel livsenergi – direkte fra den åndelige verden

Trance healing arbejder med:

  • Dit fysiske velbefindende
  • Din psykiske og følelsesmæssige tilstand
  • Din spirituelle og sjælelige balance 

    Hvad?

    Trance healing er en meget kraftfuld form for healing, hvor healingen kommer direkte fra den åndelige verden, og der arbejdes på et dybere plan. Jeg vil, som healingsmedie, fungere udelukkende som kanal, for at åndelige guider og specialister på denne måde kan arbejde direkte på klienten. 

    Healingen kan påvirke dig fysisk, psykisk og følelsesmæssigt, men der bliver kun arbejdet på det, du er klar til at modtage lige nu.

    Hvem?

    Alle kan have glæde af denne form for healing, fordi behandlingen arbejder ud fra, hvad du har behov for lige nu.

    Under denne form for healing har jeg ingen indflydelse på, hvad der vil blive healet på. Det er den åndelige verden, der bestemmer, hvad der skal heales på og der vil, fra den åndelige verden, som udgangspunkt blive arbejdet på årsager og ikke symptomer.

    Hvordan?

    En behandling foregår ved, at du ligger fuldt påklædt på en briks under et varmt tæppe og jeg vil sidde på en stol ved siden af briksen. Som healingsmedie vil jeg under behandlingen være i en tilstand af trance. Ved trance forstås, at jeg befinder mig i en ændret bevidsthedstilstand, og den åndelige verden arbejder gennem mig som fungerer som kanal for healingen.

    Efter behandlingen tager vi en
    snak om din oplevelse af
    healingen og jeg fortæller, hvad
    den åndelige verden har arbejdet på under healingen.

    En behandling tager ca. 75 min.

    “Jeg kan på det varmeste anbefale Reiki healing hos Christina. Super kompetent, kærlig og meget professionel tilgang. Jeg fik løst op for gamle spændinger og fik ro og lethed. Tak Christina”

    Pia Skovsgaard

    Coach og personlig udvikling. Psykoterapi

    “Jeg har flere gange haft krop, sind og sjæl til “genopladning” hos Christina og kan på det varmeste anbefale hendes healende behandling, der føles som at blive marineret i tryghed og dyb ro. Selvom det for mig tager lidt tid at overgive mig til behandlingen og give slip på tankemylder, har jeg hver gang haft følelsen af at være ankommet som en udtørret, falmet busk og gået derfra som et næret, solidt, stort og stærkt egetræ. Christinas facon er så fin og hjertelig og meget professionel.”

    Charlotte Ingvartsen

    Skribent